Hvad er vores feriebil for en størrelse? I de første år, var kriteriet, at klapvogn og strandtaske lige præcis skulle kunne være i bagagerummet, og at der fra bagsædet var et godt udsyn når man ikke er så høj endnu. Nu drejer det sig udelukkende om benpladsen ved bagsædet. ALTID airkondition, og hellere en mindre ny bil end en stor og gammel – lejebiler får temmelig meget tæsk!
I bilen har jeg altid et tørklæde til skulderene, så er jeg altid passende klædt ved kirke eller kloster besøg.
Vi har også altid vores strandtaske og badetøj med – just in case!
Proviant køber vi undervejs hos de lokale butikker i landsbyerne. Ligeledes gør vi stop ved en taverna når sulten melder sig.
De første år klarede vi det fint med et detaljeret kort (købt i boghandlen) og ellers spurgte vi om vej. Nu bruger vi mest gps’en, både som ruteviser og som kort. Den gør det meget nemt at skifte retning og rute undervejs.
Ligesom et papirkort er Google maps et godt sted til både at søge inspiration og planlægge din rute.
Skiltningen er blevet langt bedre, især langs hovedvejene og til de mest besøgte steder.
Trafikregler…tjaa her vil jeg henvise til west-crete.com
Velsmagende frokost og afslapning på smuk strand.
Heldagstur med masser af kultur.
En dejlig bytur ad små stræder.
Hyggelig mindre strand med liggestole og servering.