Hyggetur til Maráthi

Maráthi er en mindre strand beliggende på vestsiden af halvøen Akrotíri, godt besøgt af grækerne selv og opdelt i to dele. Det er en stille og hyggelig smal strand med liggestole og parasoller, samt en lille strandtaverna der servere gode småretter. Her kan man slappe af og hygge sig længe.

På turen hertil kører man gennem Chaniá og ad små veje hen over Akrotíri, tæt forbi lufthavnen. Akrotíri er klart en udflugt værd, den er indenfor rækkevidde hvis man bor på Chaniakysten, og den byder på flotte strande, gode tavernaer og kultur. Den har sin egen stil, og som en ung kvinde, der forsøgte at vise os vej til Maráthi, sagde: “Akrotíri is very confusing, and I live here!”

Giver turen ud på Akrotíri lyst til at se mere af halvøen, foreslår jeg man kører nogle kilometer nordvest for lufthavnen og besøge det smukke kloster Agía Triáda . Eller den berømte strand Stávros, hvor Anthony Quinn dansede i filmen Zorba the greek. Klik for rute.

Vil man gerne undgå at køre gennem Chaniá, kan man følge denne rute syd om Chaniá og forbi Soúdabugten med De allieredes kirkegård fra 2. verdenskrig.

Rigtig god tur.

Ruten på Google maps.

Maráthi

Móni Agía Triáda

Stavrós