Mitkreta.dk er under oprettelse! men kig endelig ind :)

I 2002 satte vi første gang vores fødder på Kreta, vi var tre, min mand, vores søn og jeg. Det var i august. Vi ankom om eftermiddagen og idet vi træder ud af flyet slår en varm og kryderet luft os i møde. Og vi blev ramt. Vi blev øjeblikkeligt ramt af varmen, af bjergenes farver, af palmernes svaj i vinden og af kystens og himlens utrolige blå. Vi blev ramt i hjertet.

Det var vores første møde med Kreta og vi husker det hver gang vi lander der.

Der findes skønne strande langs Kretas kyster. Både store og betagende med liggestole og cafeer, hvor frappén altid er inden for rækkevidde, nogle med fint sand og lavt vand, andre med grus og sten. Der er altid rig mulighed for en god snorkletur.

Maden er vidunderlig og ofte er det svært at vælge fra menukortet. Skal man have grillet lam, langtidsstegt kanin, eller kalamari? Og der er også alle de skønne friterede grønsager og de dampede grønsager, og græsk salat og tzatziki og hvad med mousaka og det der har stået og simret på komfuret hele dagen…

Historiens vingesus ses alle steder. Man møder Minoerne i Knossos og Festos, hvor man får et glimt af deres velstand og kultur. Og på Spinalonga fornemmer man klart både fortet og den senere spedalskhedskoloni. Besøger man De allieredes kirkegård i Souda, er historien pludselig nærmest nutidig og meget nærværende.

   Chania.

Lej en bil…

For os er det blevet en absolut nødvendighed at have en bil til rådighed når vi er på Kreta. Det havde vi ingen forudanelse om første gang vi lejede en bil, og det var heller ikke ikke noget vi tørstede efter. Men så blev vores søn på 4 år syg (feber og penicillin), og vi fik brug for et køligt sted. Og da der ikke var aircondition på hotellet, blev løsningen at leje en bil med aircon. Vi satte os i bilen, uden at vide hvor vi ville hen, men afsted kørte vi. Købte en Turen rundt Kreta bog, og ikke nok med at bilen var dejlig kølig, vi fik også set og oplevet så meget, at vi bare ikke kunne få nok. Vi måtte lige om det næste hjørne også.

Og sådan er det stadig…